Hvilken kampsport er bedst for børn?

Alle former for kampsport minder om hinanden og dog vidt forskellige. Derfor kan man ikke sammenligne de forskellige stilarter og sige, hvilken kampsport, der er bedst. I mine øjne er al kampsport lige godt. Alle stilarter fokuserer på den menneskelige udvikling.

Jo mere man dyrker den eller fordyber sig, desto mere forståelse får man for dens oprindelse, historie, tankegang, filosofi, formål og fremtid. Fordi kampsport er i dens essens en måde at udtrykke sig på fysisk og mentalt som menneske.

Derfor er kampsport også personligt. Det er således ikke muligt at svare decideret på hvilken kampsport, der er bedst for børn. Stilarter, træningsmetoder mm. er udviklet af mennesker gennem mange år. Derfor er det mere relevant at kigge på hvilken træningsform, hvilken klub eller hvilken typer af trænere, som er mest “børnevenlige” og pædagogiske. Det handler mere om den person, som står og underviser end selve kampsporten.

Alle kampsportsudøvere udvikler sig forskelligt og på et tidspunkt, gør man op med sig selv, hvor man har sine styrker og svagheder samt hvilken retning man ønsker at vil udvikle sig i med sit “speciale”.

“En god træner beskytter sine elever fra sin egen indflydelse – Guid’ dem, men lad børnene selv udvikle sig”

På denne side, vil jeg gerne give et bud på hvilken kampsport, jeg synes passer bedst til børn ud fra egne kriterier og forventninger. Vi afgrænser os til målgruppen 5-9 års alderen, fordi det typisk er her, de fleste forældre spørger ind til emnet. Grunden til at vi ikke har de 3 – 4 år med er, at mine erfaringer viser, at de fleste i den alder er for små til at træne på hold. Jeg oplever at mange undervisningsformer er baseret på 1-vejs-kommunikation. Altså, at træneren står fremmest i salen og underviser et hold af typisk 20-30 elever.

Mange kampsport i dag, især de traditionelle fra Asien, bruger traditionelle metoder, heraf fagsprog, bestemte stande og teknikker, der gør det svært for et barn at forstå i første omgang. De mister hurtigt interessen, hvilket tydeligt ses efter 30 minutters træning. For at træneren også får en god oplevelse, så skal børn helst være min. 5 år. Dermed ikke sagt, at børn under 5 år ikke kan træne kampsport.

Det betyder heller ikke at man som klub ikke skal arbejde med børn i den tidlige alder. Tværtimod synes jeg man skal have så mange børn med i kamp-sportsverdenen som muligt. Kampsport er sundt for kroppen. Man tager del i et fællesskab med fælles værdier og samtidig kan udvikle sig personligt.

“Vær bevidst om dig selv – tag dét du kan bruge, undlad resten og krydr det med din egen personlig”

 

Sådan finder du af hvilken kampsport er bedst for dit barn

Som tidligere skrevet, så handler det ikke om at finde den bedste stilart, men tværtimod at finde den bedste træningsform, træningskultur og træningsmiljø.

Her er en tjekliste til, hvordan du som forælder kan finde den bedste kampsportsklub for dit barn. For at gøre det overskueligt, har jeg delt mine kriterier op i 7 emner:

  • Klubbens historie
  • Klubbens ledelse
  • Klubbens kultur
  • Klubbens strategi
  • Klubbens fokus på børn (dvs. andelen af børn ifht. resten af klubben)
  • Klubbens langsigtede plan med børn
  • Klubbens kommunikation med forældre

Som udgangspunkt kigger jeg ikke på den enkelte stilart. Det gør jeg i en anden blog for at give dig som forælder et overblik i forhold til “kvaliteten” og sværhedsgraden for børn. Det handler om forventninger og de muligheder, der er i jeres by.

Klubbens Historie

Hvorfor er det vigtigt at kigge på kampsportsklubbens historie?

For mig handler det om hvilke traditioner der går i arv og hvilke værdier man har tilegnet sig eller udviklet gennem årene. Man kan tydeligt se på klubbernes hjemmeside, hvornår klubben startede og samtidig danne sig et billede af, hvordan kulturen er i klubben. Typisk er der billeder og info omkring de folk, som har været der i lang tid.

Man skal huske på, at mange undervisere, ledere, udøvere i klubberne arbejder i klubben som frivillige, hvilket betyder at det er passionen, som driver dem. Min erfaring er, at jo ældre en klub er, desto mere traditionel er den. Det kan både være godt og skidt.

Det gode er, at det er en stabil klub med en god viden indenfor netop deres sportsgren. Ulempen ved traditionelle klubber er, at man oplever en vis træthed (ikke for alle klubber). En gammel organisation kan nogle gange virke tung og ikke særlig forandringsvillig og dermed ikke særlig tilpasningsdygtig til en sportslig verden i konstant forandring .

Klubbens Kultur

Med klubbens kultur menes der med den “ånd” der er i klubben. Klubbens kultur dikteres af de mennesker, typisk indflydelsesrige mennesker, som har deres daglige gang i klubben. Klubånden bestemmes også tit og ofte af klubbens størrelse. En lille klub har et hyggeligt social sammenhold blandt medlemmerne. Man bliver ofte hængende efter træningen eller ses privat hos hinanden uden for træningen.

I en stor klub har man stadig et sammenhold, men på en anden måde, hvor der eksempelvis skabes små subkulturer. I større klubber har man behov for at organisere sig ved at uddele arbejdsroller, titler og ansvar. Større klubber har måske flere afdelinger, eksempelvis en bredde og en eliteafdeling, og der dannes måske kliker, som adskilles af holdene.

Hvert hold, ledet af en instruktør, har måske deres egne regler og måde at gøre tingene på. Herved dannes der subkulturer på tværs af klubben. I en sådan stor klub med over 50 aktive medlemmer, bliver disse grupperinger styret af en ledelse som også er en bestyrelse.

Større klubber er typisk meget styret af en ledelse med mange funktioner under sig. Små klubber befinder sig bedst hvor der er en enkelt leder i en flad organisation, som laver det hele eller en anden form for simpel organisationsstruktur.

vejle-taekwondo-børn

“Hvilke aktiviteter tilbyder klubben? Gør man det for børnene skyld eller for sin egen?”

Her skal man spørge sig selv:

hvordan kommunikerer klubbens ledelse med de øvrige?
hvilke aktiviteter tilbyder klubben?
Er det for børn eller kun noget ledelsen selv er interesseret i?

Dyrker man en kultur, hvor man aktivt gør noget for børn og unge i klubben eller er det en klub, som styres af politik, holdninger og økonomi? Er det en klub, hvor instruktørerne nyder at lære fra sig og tage udgangspunkt i børnenes behov?
Eller er de der kun, fordi de selv har et behov for selvrealisering og selvpromovering?
I sidste ende har en klubs kultur rigtig meget indflydelse på barnets langvarige interesser.

Klubbens ledelse

Hvordan en klub er ledet har stor betydning for dens fremtid. Der er mange interesser i en klub. Forældre, børn, frivillige, ledere og instruktører, har hver deres behov i en klub. Forældre vil altid det bedste for deres børn og børnene har behov for gode oplevelser mens lederne har behov for at styre og koordinere de forskellige interessegrupper.

Det er også klubbens ledelse, som står for dens overordnede strategier og planer og således danner rammer for opfyldelsen af de forskelliges behov.

Som forælder er det en god ide at kigge på, hvilke mennesker, som sidder i bestyrelsen. Tjek Facebook og Linkedin. For mig er det vigtigt at en god bestyrelse består af en stærk alsidig gruppe mennesker, som kan arbejde sammen og blive enige om nogle fælles langsigtede målsætninger for klubben.

Men allervigtigst, at det også er en klub, der er ledet af folk fra de forskellige interessegrupper, dvs. at man både har nogen fra instruktørgruppen forældregruppen og fra en gruppe af udøvere, som har nærkontakt med medlemmerne.

Der skal være et bindeled mellem dem, som til daglig arbejder på holdene og dem, som udarbejder med politikker, strategier og budgetter. På denne måde sikrer man at klubben omfavner så mange mennesker som muligt og i dette tilfælde børnene.

Klubbens strategi

Mange klubber har i dag deres sportslige strategi liggende på hjemmesiden. Brug gerne 5 min. på at læse den igennem og se om du er enig. En klub med en strategi har oftest styr på tingene og er klar over, hvor de vil hen med klubben. Det betyder ikke, at man reelt efterlever målsætningerne, men man har ihvertfald gjort sig nogle tanker. Tjek også klubbens økonomi. Alle foreninger bør have referater af deres bestyrelsesmøder på hjemmesiden.

Det er en god måde at lære klubben at kende på, fordi økonomien fortæller om hvorvidt klubben lever op til strategien og de indsatsområder man har sat sig for. Eksempelvis kan du tjekke hvor mange midler, der er afsat til talentudvikling af børn og ungdomsområdet eller om pengene bliver brugt til ledelsens julefrokost.

“Bliver pengene brugt på børnenes talentudvikling eller ledelsens julefrokost?”

Klubbens satsning på børn

Tjek om klubben har tilbud til børn. Mange klubber i dag har en stor masse af børn, men hvor børnene desværre stopper igen ret tidligt. Find ud af, om det er fordi børnene hellere vil noget andet end kampsport og i så fald hvorfor, eller er det fordi der reelt mangler nogle gode og spændende tilbud til dem. Oftest hænger de to ting sammen.

Fodbold, håndbold og andre store sportsgrene i Danmark, er utrolige dygtige til at skabe sammenhold. Ikke kun hos børnene, men især blandt forældrene. Vi, som dyrker kampsport, er desværre ikke så gode til det endnu set i forhold til boldspil, men det tror jeg er ved at ændre sig.

Jeg har en ide om, at det blandt andet skyldes, at kampsportsbørnene bliver afleveret til en træning og hentet igen, når træningen er overstået – altså en form for børnepasning. Og det kan medføre at ledelsen afsætter bestemte træningstider til forskellige hold. Det resulterer i, at man skynder sig ud af døren efter endt træning, så det næste hold kan komme til.

Og det er forståeligt, fordi traditionelle kampsportsklubber opdeler deres hold typisk efter alder, bæltegrader og/eller rang.

Det giver selvsagt mange forskellige hold og det ødelægger kvaliteten for børnetræning i dette tilfælde, hvor vi udelukkende analyserer på hvad der er bedst for børn.

“Der er en sammenhæng mellem god klubånd og de resultater børnene kommer hjem med”

Samtidig, er kampsport baseret på individuel træning eller personlig udvikling. Det er svært at skabe en fælles identitet ligesom man har formået det på holdsport. Til gengæld, har jeg lagt mærke til at de kampsportsklubber, som har meget fokus på konkurrencer, dvs. stævnedeltagelse eller anden form for elitær aktivitet, opnår en fælles forståelse og ambitioner og dermed også en fælles identitet, der gør at man knytter bånd til hinanden udover den ordinære træning.

Man skaber sin egen lille gruppe og har nogle fælles værdier man kæmper for. Her er det en god ide at de fælles værdier omhandler børn. Et godt eksempel er, at kigge på i hvor høj grad klubben deltager i børnestævner og om man har dygtige børn, som hiver medaljer hjem fra stævner.

Resultater er absolut ikke vigtigt når vi kigger på børns behov, men der er en sammenhæng mellem en god klubånd og de præstationer børnene kommer hjem med.

Klubbens Kommunikation til og med forældre

Du som forælder er børnenes ambassadør og skal kontakte klubben med ris og ros. Det er en god ide, at forhøre sig med andre forældre hvad deres oplevelse er med den pågældende kampsportsklub. Der er mange gode oplevelser i at dyrke kampsport. Men det kan være, at du efter en snak med andre forældre, med bestyrelsen eller med trænerne finder ud af, at dit barn ikke passer ind i klubben, enten pga. alder, intensitet, sværhedsgrad eller andet.

Jeg har selv flere gange skulle fortælle forældrene, at jeg synes barnet skal vente et år med at træne kampsport og hver gang har der været fuld forståelse fra forældres side. Alternativt, kan man tage sit barn med til en prøvetræning eller blot kigge på. Og hvis man vurderer at barnet stadig er for ungt, så er det bedst for begge parter, at vente med at dyrke kampsport.

Hvis barnet er for ungt, så gavner det ikke barnet alligevel. Men igen, det er ikke kampsporten, der er noget i vejen med, men hvorvidt træningen, holdet og instruktøren er tilpasset barnets behov.

Det er selvfølgelig helt i orden at man prøver sig frem og får nogle sjove oplevelser med kampsport. Men som jeg skrev først i bloggen, så er kampsport en personlig rejse og for mange en livslang proces, og det betyder, at hvis man skal have fuld udbytte rent tidsmæssigt, så skal man også være seriøs omkring træningen. Man skal have den rette attitude og elske det – for ellers holder man ikke i længden.

“Man skal elske det, ellers holder man ikke i længden”

Har du spørgsmål, så kontakt mig på phi@vejlekampsportcenter.dk

Phi Nguyen