Kampsport som en motionsform
Vi har både faste hold og spændende kurser. Vi arrangerer en masse spændende events, aktiviteter, camps, stævner, udenlandsk ture, træningsprogrammer og kurser.
Vejle Kampsport Center er ikke en klub som du kender det fra andre klubber. Vi specialiserer eller fordyber os ikke i en bestemt stilart. Vi er et sammenhold af forskellige stilarter om at tilbyde dig en sjov og sund måde at dyrke kampsport på. Man kan kalde det et center for alle venner inden for kampsporten.
Ideen bag Vejle Kampsport Center er, at vi som kampsportsfolk, skal hjælpe hinanden og have det sjovt sammen. Ingen stilart er bedre end andre. Faktisk er det sådan, at man gennem udveksling af ideer bliver bedre til at forstå sig selv og hinanden og dermed også mestre netop de ting man gerne vil.
Ideen er også, at for dig, som ikke kender til kampsport kan få lov til at prøve kræfter med forskellige stilarter inden for kampsportsverdenen. Og med tiden kan det være, at du beslutter dig for at gå i dybden med en bestemt stilart og tilmelde dig i en traditionel kampsportsklub.
Men for de medlemmer, som ønsker motion, selvforsvar og have det sjovt. Så er Vejle Kampsport Center lige stedet.
Kampsport som en Elite-disciplin
Vejle Kampsport Center skal også være stedet, hvor du som elitekæmper/udøver kan være dig selv. Mange udøvere oplever tit, at man mangler et elitemiljø, hvor man kan være sammen med andre ligesindede og udveksle erfaringer. Unge elitekæmpere bruger det meste af deres liv på træning, camps, stævner, skole, arbejde mm. Der er sjældent tid til socialt netværk. Vejle Kampsport Center ønsker at være et talentudviklingsmiljø, hvor der både er plads til hård træning og et socialt liv. Det gør vi ved at lave målrettede træninger/events/camps med fokus på tests, målinger, strategi- og taktikplanlæning, mentaltræning, diskussioner, sparringer, videoanalyser osv. Alt dette i et fællesskab.
Vi gør det også ved at invitere fagspecialister fra hele Danmark til at undervise os i bestemte emner. Samtidig lægger vi vægt på kurser eller anden form for teoretisk viden omkring kampsport. For os er kampsport både en personlig udvikling og en videnskab.
Konkurrence
Vores træning er også rettet mod konkurrence. Det forventes at, når man træner i Vejle Kampsport Center, at man på sigt også stiller op til konkurrencer. Faktisk er det hele formålet med vores Elite-træning, nemlig at inddrage konkurrenceelementet for at blive bedre. Vi har en vision om at levere dygtige udøvere til de danske landshold indenfor de forskellige kampsportsgrene.
Samfundsansvar
Det forventes også af vores medlemmer er med til at løfte opgaver i de sociale udfordrede områder i form af frivilligt arbejde. Vi har et samarbejde med Red Barnet om at give medlemmerne gode oplevelser. Ligeledes indgår vi i samarbejde med forskellige organisationer for at tage del i samfundet. Det er vigtigt at vi er med til at give tilbage til samfundet.
Vi har et samarbejde med RedBarnet i Vejle, hvor vi tilbyder gratis træning for børn og deres familier, som er med i Redbarnets familieoplevelsesklub.